Nu begynder byggeriet af Legoland i Japan

Nick Varney og borgmester i Nagoya, Takashi Kawamura. Foto: Merlin Entertainments plc/Presse
Udgivet Opdateret

Merlin starter i dag byggeriet af det andet Legoland i Asien

Med den voksende succes på det asiatiske marked indtager Legoland nu også Japan. Det første spadestik tages i dag, torsdag den 16. april. Parken vil, når den åbner i sidste halvdel af 2017, være åben hele dagen, året rundt og er målrettet familier med børn mellem to og 12 år.

Designet vil være det samme som i de eksisterende seks Legoland-parker verden over. Der vil være samme forlystelser som i de andre parker, og så vil der være specielle lokale attraktioner. For eksempel vil Miniland indeholde særlige og ikoniske japanske bygningsværker.

– Vi glæder os til at bringe Legoland til Japan og især her til Nagoya, hvor vi har modtaget så meget støtte fra byen og fra borgmester Kawamura og hans kolleger. Vi glæder os til at arbejde tæt sammen med dem, som projektet skrider frem. Vi er ikke i tvivl om, at gennem deres fortsatte indsats bliver denne region og byen Nagoya en stor familie-destination for både japanske og internationale gæster, siger Nick Varney, CEO i Merlin Entertainments plc.

Merlin opererer seks Legoland-parker i fem lande – og den syvende åbner i Dubai i 2016.

Powered by Labrador CMS