Ny app løser ligningerne for dig

Løs ligninger så nemt som en leg med denne app - det er nemmere, end en ligning-lommeregner og du har ikke behov for at lave mellemregninger.

Udgivet Opdateret

Løs ligninger uden en ligning-lommeregner – nemt, hurtigt og korrekt.

En ny app ved navn Photomath kan løse matematikopgaver ved at scanne opgaverne med mobiltelefonens kamera.

Man holder simpelt hen telefonen, så man fanger matematikopgaven på skærmen, og så genkender og løser appen opgaven for dig, skriver blandt andre CNN.

Photomath kan lave basale regnestykker med plus, minus, gange og dividere. Derudover kan den også regne med potenser og kvadratrødder, og den kan også løse nogle ligninger.

Appen kan både vise dig resultatet og mellemregningerne, så du kan se, hvordan man kommer frem til resultatet.

Firmaet bag appen hedder Microblink, der udvikler tekstgenkendelsesteknologier til smartphones, og målet med appen er at vise, hvad deres teknologier kan bruges til.

Løs ligninger med kameraet

I Appstore og Google Play, hvor Photomath kan downloades, lyder beskrivelsen af app’en således:

Peg blot kameraet på et regnestykke og Photomath vil på magisk vis vise resultatet med en detaljeret trinvis vejledning. Photomath understøtter aritmetik, heltal, brøker, decimaltal, kvadratrødder, algebraisk udtryk, lineære ligninger/uligheder, kvadratiske ligninger/uligheder, absolutte ligninger/uligheder, systemer af ligninger, logaritmer, trigonometri, eksponentielle og logaritmiske funktioner, derivater og integraler.

Photomath indeholder:
• Kameralommeregner
• Genkendelse af håndskrift
• Trinvise vejledninger
• Intelligent lommeregner
• Grafer (NYHED)

Powered by Labrador CMS