Ny Gmail-opdatering på trapperne: Millioner skal træffe vigtigt valg

Det gælder millioner af Gmail-brugere

Gmail har en spændende opdatering på vej
Offentliggjort

En større ændring er på vej til Gmail, og den rammer ikke kun teknologientusiaster. 

Om få uger skal over to milliarder brugere tage stilling til, hvordan deres indbakke fremover må analyseres, sorteres og forstås af Googles kunstige intelligens.

Det sker i kølvandet på en periode med forvirring, hvor modstridende meldinger om både datalæk og AI-træning fik mange Gmail-brugere til at stille spørgsmål ved, hvad der egentlig foregår bag kulisserne. Det skriver Forbes.

Usikkerhed breder sig

Selvom Google selv afviser både påstande om lækkede adgangskoder og spekulationer om, at brugernes mails frit bruges til KI-udvikling, har debatten afsløret en bekymring blandt almindelige brugere: De ved ofte ikke præcist, hvordan deres data behandles.

Ifølge Google var situationen et tydeligt tegn på, at misforståelser kan sprede sig hurtigt og skabe unødig alarm.

Gemini rykkes ind i Gmail

Kernen i den kommende opdatering er en dybere integration af Googles KI-assistent, Gemini. 

Den skal kunne skabe struktur i indbakken, foreslå svar, opsummere lange mailtråde og analysere indholdet i mails på et niveau, der går langt ud over de nuværende funktioner.

For at det kan lade sig gøre, kræver Gemini adgang til selve mailindholdet. 

Det er netop dette punkt, millioner af brugere nu skal tage stilling til.

En vigtig beslutning for fremtiden

Selvom Google fremhæver, at brugen af Gemini ikke tvinges igennem, peger kritikere på, at tidligere ændringer i privatlivsindstillinger har været svære at gennemskue. 

Derfor rådes brugerne til nøje at gennemgå deres indstillinger, når opdateringen ruller ud.

Med Gmail som verdens mest udbredte mailtjeneste vil opdateringen sætte en ny standard for, hvordan kunstig intelligens griber ind i vores digitale hverdag. 

For mange bliver spørgsmålet derfor ikke, om KI bliver en del af mailoplevelsen, men hvor stor adgang man er villig til at give.

Powered by Labrador CMS