Ny måling: Katastrofe for Dansk Folkeparti

Opbakningen til Dansk Folkeparti fortsætter med at smuldre, mens Kristendemokraterne nærmer sig spærregrænsen.

Dansk Folkeparti står i ny måling til at få 18 mandater ved valget til Folketinget. Det er godt en halvering i forhold til 2015, da partiet fik 37 kandidater valgt ind. Ikke just opmuntrende for partiformand Kristian Thulesen Dahl, der her ses juble efter en sejr til sit favoritfodboldhold, Liverpool. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix
Udgivet Opdateret

Kun marginaler skiller Dansk Folkeparti fra at få under 10 procent af stemmerne ved det forestående folketingsvalg. I den seneste meningsmåling fra Voxmeter står partiet til at få 10,1 procent af stemmerne.

Skulle det også blive resultatet ved valget 5. juni, er Dansk Folkeparti mere end halveret i forhold til kanonresultatet på 21,1 procent ved valget i 2015.

Til gengæld lover målingen godt for Kristendemokraterne, som nu kun er 0,3 procentpoint fra spærregrænsen på 2,0 procent.

Her er det fulde overblik over målingen. Tallet i parentes er resultatet ved det seneste folketingsvalg.

* Socialdemokraterne: 27,5 procent / 50 mandater (26,3 procent)

* De Radikale: 8,5 procent / 15 mandater (4,6 procent)

* De Konservative: 4,0 procent / 7 mandater (3,4 procent)

* Nye Borgerlige: 2,3 procent / 4 mandater (stillede ikke op)

* Socialistisk Folkeparti: 7,7 procent / 14 mandater (4,2 procent)

* Liberal Alliance: 3,9 procent / 7 mandater (7,5 procent)

* Kristendemokraterne: 1,7 procent / 0 mandater (0,8 procent)

* Dansk Folkeparti: 10,1 procent / 18 mandater (21,1 procent)

* Venstre: 18,2 procent / 32 mandater (19,5 procent)

* Enhedslisten: 9,6 procent / 17 mandater (7,8 procent)

* Alternativet: 3,3 procent / 6 mandater (4,8 procent)

* Klaus Riskær Pedersen: 0,1 procent / 0 mandater (stillede ikke op)

* Stram Kurs: 2,6 procent / 5 mandater (stillede ikke op)

* Øvrige: 0,2 procent / 0 mandater

Rød blok (inklusive Alternativet): 56,9 procent / 101 mandater.

Blå blok (inklusive Stram Kurs): 42,9 procent / 74 mandater.

Alle procenttal for partierne er rundet af til én decimal. Det er derfor, at de to blokkes stemmetal ikke giver 100 procent tilsammen.

Voxmeters politiske meningsmåling baserer sig på interview gennemført i perioden 14. til 16. maj med 1006 repræsentativt udvalgte personer på 18 år eller derover.

Voxmeter ringer hver dag cirka 330 nye vælgere op, som målingen bliver opdateret med på den givne dag.

Den maksimale statistiske usikkerhed på målingen er på cirka +/- 2,8 procentpoint.

Kilde: Voxmeter for Ritzau

Powered by Labrador CMS