Ny variant spreder sig med lynets hast

Den skal have flere mutationer end hidtil kendte

Den nye corona-mutation potentielt vise sig meget farligere end delta-varianten.
Den nye corona-mutation potentielt vise sig meget farligere end delta-varianten.
Udgivet Opdateret

Foreløbige undersøgelser tyder på, at den variant af coronavirus, der er opdaget i Sydafrika, kan være mere smitsom end andre varianter. 

Det siger Sydafrikas sundhedsminister, Joe Phaahla, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at han mener, at europæiske landes reaktion på fundet af den nye variant er "uberettiget". Storbritannien og andre lande har indført indrejseforbud for rejsende fra Sydafrika og fem andre lande i det sydlige Afrika. EU opfordrer til at suspendere flyrejser til de pågældende lande.'

Skærpede restriktioner

Fredag har Danmark besluttet at skærpe rejserestriktioner for Sydafrika og seks andre lande i regionen.

Storbritannien og andre lande har indført indrejseforbud for rejsende fra Sydafrika og fem andre lande i det sydlige Afrika.

Den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, siger fredag ifølge Sky News, at der endnu ikke er fundet nogen tilfælde af den nye variant i Storbritannien.

Men det er højst sandsynligt, at smitten har bredt sig ud over det sydlige Afrika, siger han.

- Den nye variant vækker stor international bekymring, siger Javid.

Indstiller rejser

EU-landene er enige om midlertidigt at indstille rejser til det sydlige Afrika, efter at en ny variant af coronavirus er blevet opdaget.

Det meddeler Slovenien, der for tiden har EU-formandskabet, på Twitter.

Et udvalg bestående af sundhedseksperter fra alle 27 "enedes om behovet for at aktivere nødbremsen og indføre midlertidige restriktioner på alle rejser ind i EU fra det sydlige Afrika", lyder det i meddelelsen

Fundet i Belgien

Der er fundet to mulige tilfælde af den nye coronavariant B. 1.1.529 i Belgien.

Det rapporterer lokale medier i Belgien, skriver The Guardian.

Den ny variant skal have markant højere antal mutationer end hidtil kendte.

"Det store antal mutationer bør give anledning til bekymring", skriver Tom Peacock, virolog ved Imperial College London.

Hvis det viser sig, at smittetilfældene har at gøre med den nye variant, vil det være første gang, at B. 1.1.529 er registreret i Europa.

Den nye variant er foreløbigt kun fundet hos få personer i Afrika og Asien.

Varianten blev først opdaget i Botswana.

Powered by Labrador CMS