Nye tal: Denne bilklassiker overtrumfer alle de andre

Listen over oktober måneds mest solgte biler er nu klar, og der er rykket godt rundt i toppen, hvor vi har en ny etter.

Offentliggjort Sidst opdateret

Med oktober måneds salg, har næsten 200.000 nye biler nu fået ejere i Danmark i 2018. De Danske Bilimportører har netop gjort listen op over de mest populære biler i oktober 2018, hvor 16.670 biler rullede ud fra forhandlerne.

Du kan se hele listen over de mest populære biler i oktober 2018 i galleriet ovenfor artiklen – der både byder på en række klassiske modeller og nogle nyere af slagsen.

Der er blevet rykket godt og grundigt rundt på listen, hvor september måneds etter, Volkswagen Up, er blevet godt og grundigt fortrængt for toppen – den afløses dog af en anden model fra Volkswagen som nummer et på listen over de mest populære biler i oktober 2018.

Mest populære biler i oktober 2018 sælger stadig dårligere end før nye regler

Bilsalget kan dog stadig ikke hamle op med tiden før 1. september.

For de mest populære biler i oktober 2018 bærer præg af, at der på bilmarkedet hersker en del usikkerhed grundet politikernes planer, lyder det fra direktør hos De Danske Bilimportører, Gunni Mikkelsen:

“Oktober måneds personbilsalg har givetvis været præget af nogen tøven grundet regeringens fremlagte klimaplan og målene for fremtidens biler. Ikke, at der er noget galt med den – vi hilser absolut takterne meget velkomne – men den slags sætter ofte lidt debat i gang.  En anden forklaring kan være, at den nye test for måling af brændstofforbrug trådte i kraft 1. september. Derfor så vi også, at der blev solgt utrolig mange biler i august – og af samme grund er der måske lidt efterslæb i oktober også,” siger Gunni Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Den nye test for måling af brændstofforbrug er den såkaldte WLPT-metode til at måle, hvor langt biler kører på literen.

Kan du ikke nøjes med at se de mest populære biler i oktober 2018, så findes listen for første halvår af 2018 her: Danmarks mest solgte biler 2018: En helt ny gruppe har overtaget

Powered by Labrador CMS