Nygift prinsesse er gravid

Svenske Prins Carl Philip og hans kone prinsesse Sofia venter nu barn. Det er deres første. Foto: JONAS EKSTROMER/Scanpix
Udgivet Opdateret

Fire måneder efter brylluppet med den svenske prins Carl Philip meddeler prinsesse Sofia nu, at hun er gravid.

»Vi er så lykkelige og glade for at kunne meddele, at vi nu venter vores første barn. Vi er meget forventningsfulde,« udtaler prins Carl Philip og prinsesse Sofia på Facebook.

Den nye svenske prins eller prinsesse forventes at komme til verden til april. Kongehuset meddeler, at prinsesse Sofia har det godt.

Den 36-årige prins Carl Philip, hertug af Värmland, er eneste søn af kong Carl 16. Gustav og dronning Silvia. Han blev født som kronprins, men blev efter en grundlovsændring i 1980 sat efter sin storesøster, kronprinsesse Victoria, i tronfølgen.

BNB

Powered by Labrador CMS