OB kan erobre 13.plads med sejr over Randers
Det skal blive spændene at se, hvem der har fået mest ud af vinterpausen.
Superligaen er for alvor kommet igang efter den lange vinterpause, og i denne rundes sidste kamp gælder det OB – Randers FC. OB havde et virkelig skidt efterår. Sammen med Viborg ligger fynboerne sidst i Superligaen med 18 point. Men OB har mulighed for at snige sig op som nummer 13, hvis de ellers vinder aftenens hjemmekamp mod Randers.
Og kigger man på de to holds seneste kampe, der dog lå inden den obligatoriske vinterpause, så ser det måske ikke helt skidt ud for OB. Skønt Randers ligger væsentligt bedre placeret end Viborg, på en femteplads, så har aftenens gæster alligevel tabt de seneste fire Superliga-kampe, de har spillet.
Det er således blevet til nederlag for Randers mod både AaB, Brøndby, FCK og Esbjerg. Så selvom at der er 14 point imellem de to klubber, så har OB faktisk hentet flere point end Randers i de seneste seks Superliga-kampe.
Lidt har også ret
Der er ikke tale om mange point, kun et enkelt, men for OB sluttede første halvsæson med en sejr over FC Nordsjælland og et uafgjort resultat mod Viborg, der som bekendt ligger lige over OB i tabellen.
Mens Viborg spillede 0-0 mod FC Midjylland søndag, kan OB altså med en sejr klatre opad i tabellen. For Randers’ vedkommende vil en sejr til gengæld betyde, at man kravler helt op på Superligaens tredjeplads.
Men selv hvis det lykkes, er der stadig lang vej op til toppen af tabellen. Med en sejr kan Randers nå 35 point. Ligaens nummer to, Brøndby, har 43 point mens føreholdet, FCK, har hele 54.
Der er altså noget på spil for begge mandskaber, og du kan følge kampen LIVE i bunden af denne artikel: