Otte personer kræves fængslet i terrorsag

Onsdag anholdte politiet 20 personer i en stor terrorsag. Otte personer skal torsdag formiddag i grundlovsforhør.

Otte personer skal torsdag formiddag fremstilles i grundlovsforhør efter antiterrroraktionen onsdag, hvor 20 personer blev anholdt. KLIK VIDERE OG SE HVOR DER BLEV FORETAGET ANHOLDELSER. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Otte personer skal torsdag formiddag fremstilles i grundlovsforhør efter antiterrroraktionen onsdag, hvor 20 personer blev anholdt. KLIK VIDERE OG SE HVOR DER BLEV FORETAGET ANHOLDELSER. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

I alt otte personer bliver fremstillet i grundlovsforhør efter den store antiterroraktion onsdag. Det oplyser Dommervagten i København.

Københavns Politis kommunikationsafdeling bekræfter, at der er tale om otte.

Artiklen fortsætter efter videoen

Onsdag blev 20 personer anholdt efter en storstilet aktion rundt i hele landet, og dermed bliver de resterende 12 efter alt at dømme løsladt.

Sigtes for terror

Alle bliver sigtet for den mest alvorlige terrorbestemmelse i straffeloven, der hedder paragraf 114, stk. 1. Hvis man kendes skyldig, kan man risikere fængsel på livstid.

De konkrete sigtelser mod de otte kendes endnu ikke, men de vil blive fremlagt i grundlovsforhøret, som ventes at begynde klokken 11.30 i København.

Delt i to sale

Seks af de personer, der skal fremstilles i grundlovsforhør er mænd. De sidste to er kvinder.

Grundlovsforhøret vil blive delt op i to forskellige retssale. I den ene fremstilles tre personer, i den anden fem. Hvorfor det sker, vides ikke.

Hvordan de otte forholder sig til sigtelserne, vides endnu ikke.

Planlagde terror

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at en række gerningspersoner har været i færd med at planlægge et terrorangreb.

De omkring 20 personer er anholdt for at skaffe “remedier”, som politiet kalder det, til at fremstille sprængstoffer og for forsøg på at skaffe skydevåben.

Landsdækkende aktion

De syv involverede politikredse var København, Københavns Vestegn, Midt- og Vestsjælland, Fyn, Midt- og Vestjylland, Østjylland og Nordjylland.

Baggrunden for aktionen er en mistanke om, at et terrorangreb med et “militant, islamistisk motiv” var ved at blive forberedt, oplyste Flemming Drejer, operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET), på et pressemøde onsdag.

Straffelovens paragraf 114: Terrorparagraf

* Terrorparagraffen, straffelovens paragraf 114, fastslår, at handlinger såsom drab, drabsforsøg, vold, alvorlig brandstiftelse og frihedsberøvelse skal regnes som terrorisme, blandt andet hvis det er hensigten at skræmme en befolkning i alvorlig grad.

* Man kan også straffes, hvis man “uretmæssigt tvinger danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende, politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer.”

* Strafferammen er helt op til livstid.

* Derudover kan man via paragraf 114 b også anklages for terror, hvis man direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger, der er omfattet af terrorparagraffen.

* Det kan straffes med fængsel i ti år.

Kilde: Straffeloven.

Powered by Labrador CMS