Otteårig mobbet til at begå selvmord: Her er moderens historie

Den lille dreng blev banket bevidstløs på skolen, men skolen sagde intet til hans mor.

Otteårige Gabriel hang sig selv, efter han var blevet mobbet i skolen. Klik videre for at se et billede af ham og hans mor.Foto: GoFundMe
Otteårige Gabriel hang sig selv, efter han var blevet mobbet i skolen. Klik videre for at se et billede af ham og hans mor.Foto: GoFundMe
Udgivet Opdateret

Moren til en otteårig dreng fra Ohio, der begik selvmord i slutningen af januar, fordi han var blevet mobbet i skolen, har svoret at være sin søns stemme. Det skriver CBS News.

Cornelia Reynolds kom med en udtalelse fredag, hvor hun bønfaldt andre forældre om at hjælpe deres børn, hvis de bliver mobbet.

– Det er min pligt at sørge for, at det her aldrig sker igen, fortæller moren og fortsætter:

– Nej, mobning vil ikke forsvinde. Folk er nødt til at høre sandheden og hjælpe med at stoppe den her epidemi i vores samfund ved at sprede budskabet og fortælle deres historie.

Banket bevidstløs på skolen

Ifølge morens advokat vidste Cornelia ikke, at hendes søn Gabriel blev mobbet. Det var først, da hun læste en mail fra politiet, at det gik op for hende. I mailen beskrev den pågældende betjent, hvordan Gabriel var blevet banket bevidstløs ved et badeværelse. To dage senere begik den unge dreng selvmord – ved at hænge sig derhjemme.

Skolen, hvor drengen gik, siger, at Gabriel fortalte dem, at han var besvimet. Han sagde aldrig noget om, at han blev mobbet eller var blevet overfaldet.

Morens advokat angriber derimod skolen og siger, at moren kunne have fundet ud af, at der foregik mobning, hvis skolen havde fortalt hende om hændelsen udenfor badeværelset.

– Hvis skolen havde fortalt moren, at hendes søn var blevet overfaldet eller havde mistet bevidstheden i syv minutter, så ville hun med det samme have taget ham med på hospitalet, fortæller advokaten og fortsætter:

– Hun er sønderknust over, at hendes søns sidste dage var i smerte, og at hun ikke vidste det, så hun ikke kunne hjælpe ham.

Skolen nægter skyld

Politiet kigger stadig på sagen og er ved at finde ud af, om nogen skal tiltales. Retsmedicineren har også genåbnet Gabriels sag.

Fredag frigav skolen en 24 minutters lang video, hvor man kan se en dreng mobbe andre elever på skolen. Ifølge morens advokat er det den samme dreng, der skubbede Gabriel ind i en væg, så han blev bevidstløst to dage inden, han begik selvmord.

– Det er vores klare opfattelse, at anklagerne der er kommet frem i medierne ikke bliver understøttet af videoen, skrev skolen i en udtalelse sammen med videoen.

I samme ombæring stod også, at politiet havde set videoen og ikke havde tiltalt nogen. Der er blevet oprettet en online indsamling, hvor der indtil videre er blevet doneret 110.000 kroner. Du kan finde den her.

Powered by Labrador CMS