Over 100.000 berørt: Stop med at bruge disse computere – nu

Teknikfirmaet HP har kaldt over 100.000 batterier til bærbare computere tilbage, fordi de risikerer at bryde i brand.

Du bør passe alvorligt på, hvis din bærbare computer har det batteri, du kan se på næste billede. Modelfoto: Scanpix
Du bør passe alvorligt på, hvis din bærbare computer har det batteri, du kan se på næste billede. Modelfoto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Mere end 100.000 computer-ejere bør få skiftet deres batteri hurtigst muligt, da det ellers kan udvikle sig til en noget brandfarlig situation. Den amerikanske forbrugersikkerhedskommission (CPSC) har i en tilbagekaldelse meddelt, at batterierne i flere forskellige bærbare computere fra HP, der producerer og importerer computere, ganske enkelt risikerer at bryde i brand.

Ifølge CPSC er der tale om en såkaldt udvidet tilbagekaldelse, fordi der i juni 2016 blev kaldt 41.000 batterier tilbage. Det samlede tal er derfor en del højere.

Tilbagekaldelsen – eller ombytningen, om man vil – sker, fordi HP er blevet gjort opmærksom på, at der i i hvert fald ét tilfælde er udbrudt brand i et af de berørte batterier, og det medførte skader for knap 7000 kroner.

Stop med at bruge computer

CPSCs råd til forbrugere, der har købt en af de berørte computere, er kort og kontakt. Pil batteriet ud og stop med at bruge den – med det samme.

Efterfølgende bør man kontakte HP for at få et gratis erstatningsbatteri. I mellemtiden kan du dog bruge computeren, hvis du sætter den til med kabel.

De computere, der indeholder batterierne, er solgt i perioden mellem marts 2013 til og med oktober 2016, og det er mærkerne HP, Compaq, HP ProBook, HP ENVY, Compaq Presario, og HP Pavilion.

Batterierne har alle stregkoder, der begynder med 6BZLU, 6CGFK, 6CGFQ, 6CZMB, 6DEMA, 6DEMH, 6DGAL og 6EBVA.

Hvad med Danmark

Ud af den amerikanske tilbagekaldelse fremgår det således ikke, hvor vidt den rækker ud over det nordamerikanske kontinent. Derfor har Newsbreak.dk kontaktet HPs presseafdeling via e-mail for at høre ind til, hvordan danske forbrugere skal forholde sig til sagen.

Om ikke andet kan du – hvis du har en af de nævnte computere – begynde med at tjekke batteriet.

Det er jo heller ikke utænkeligt, at en dansker har købt en bærbar computer i det store udland og bragt den til Danmark.

Powered by Labrador CMS