Overraskelse: Android og iOS smelter sammen
Mon Android- og Apple-brugere vil bruge samme styresystem på et tidspunkt?
En af de største barrierer mellem Android og iOS ser snart ud til at blive brudt.
Google arbejder nemlig på at bringe sin populære delingsfunktion Quick Share til iPhone, og det kan ændre måden, vi deler filer på tværs af platforme. Det skriver Android Authority.
Quick Share på vej til iPhone
En ny betaversion af Google Play Services afslører, at Google fortsat udvikler på en iOS-udgave af Quick Share.
Funktionen skal gøre det muligt for Android-brugere at sende filer direkte til iPhones, uden brug af eksterne apps fra tredjeparter.
I koden står der blandt andet: “To share end-to-end encrypted files with iPhone and other devices, first sign in.”
Det indikerer, at et Google-login kan blive en forudsætning for at benytte tjenesten.
Fra idé til realitet
Funktionen dukkede første gang op i slutningen af 2024, men siden har der været stille.
De nye spor viser dog, at udviklingen fortsætter, og at Google er fast besluttet på at gøre filoverførsel mellem Android og iOS lige så enkel som AirDrop er mellem Apple-enheder.
Om funktionen også bliver kompatibel med macOS, er endnu uvist, og der er heller ingen officiel lanceringsdato.
Hvad betyder det for brugerne?
Hvis Quick Share rammer iOS, bliver det langt lettere for iPhone-brugere at udveksle filer med Android-ejere uden dyre eller komplicerede løsninger.
Funktionen bruger en kombination af Bluetooth og Wi-Fi til hurtig overførsel, og kræver ikke traditionel parring. Det kan blive et afgørende skridt i retning af en mere åben og brugervenlig oplevelse på tværs af platforme.