Pas på disse 4 kendte bilmærker: Lyver for deres kunder
Disse 4 kendte bilmærker fremstillede deres biler langt bedre, end de egentlig var
Fire velkendte bilmærker er kommet i modvind efter en hollandsk domstol har slået fast, at deres dieselbiler indeholdt snydesoftware. Det skriver Reuters.
Opel, Peugeot, Citroën og DS, som alle er ejet af den internationale bilkoncern Stellantis, har ifølge retten solgt biler med systemer, der kunstigt sænker udledningen af skadelige stoffer under officielle testforhold.
Ifølge domstolens vurdering har biler fra 2009 og frem været udstyret med programmering, der skjuler det reelle udslip af kvælstofilter.
Det betyder, at de i praksis forurener langt mere, end det fremgår af de officielle data.
Tilliden på spil
Sagen er blevet rejst af tre organisationer i Holland som et gruppesøgsmål mod Stellantis.
Virksomheden afviser dog anklagerne og mener, at domstolen har draget forhastede konklusioner.
"Stellantis mener, at bilerne overholder alle gældende udledningsregler," skriver koncernen i en skriftlig udtalelse.
Det er endnu ikke besluttet, om forbrugerne skal kompenseres, men sagen har allerede sendt rystelser gennem bilbranchen og genoplivet mindelser om den såkaldte dieselgate, hvor Volkswagen i sin tid blev afsløret i at manipulere med testresultater.
Forbrugerne i klemme
For mange bilejere efterlader afsløringen en bitter eftersmag.
Biler, som blev solgt som miljøvenlige alternativer, viser sig nu at være udstyret med funktioner, der aktivt vildleder myndigheder og kunder.
Og spørgsmålet rejser sig: Hvor mange flere skjulte tricks gemmer bilbranchen på?