Pension: Nu er der flere muligheder
Mange danskere
Det bliver nu lettere for danskerne at samle deres pensionsopsparinger.
En ny analyse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension (F&P) viser, at der findes omkring 785.000 såkaldte “klatpensioner” - små hvilende pensioner under 25.000 kroner, som der ikke længere indbetales på.
Ved jobskifte
For mange opstår disse små ordninger i forbindelse med jobskifte, hvor man får en ny pensionsordning uden at få den gamle flyttet med.
Det kan koste dyrt i gebyrer og administrationsomkostninger, fortæller F&P’s pensionschef Lotte Katrine Ravn.
Manglende overblik
Derfor hæves beløbsgrænsen for gebyrfri flytning af små pensioner nu fra 20.000 til 25.000 kroner, så flere får mulighed for at samle deres pensioner ét sted.
Ifølge pensionschefen er der mange grunde til, at man ender med flere pensionsopsparinger - men for mange skyldes det simpelthen manglende overblik.
Kender dem ikke
- Nogle vælger bevidst at have flere opsparinger, men mange ved slet ikke, at de har små hvilende pensioner stående. Derfor er det en god idé jævnligt at tjekke sin pensionsopsparing, siger hun.
Pensionsselskaberne understreger, at det i de fleste tilfælde kan betale sig at samle sine mindre ordninger, da man sparer gebyrer og får bedre overblik.
De fleste selskaber hjælper desuden med alt det praktiske ved sammenlægningen.