Person ramt af tog? Ingen fundet

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Politiet havde sent i aftes en mystisk sag. En togfører meddelte, at en person var blevet påkørt. Men eftersøgning i området ledte ikke politiet frem til en påkørt person.

En togfører fra et IC4 tog meddelte i aftes ved 23.40-tiden, at han havde påkørt en person cirka 100 meter øst for L.C. Worsøesvej i Holbæk. Toget kørte med cirka 120 km/t da påkørslen fandt sted.

Den påkørte blev beskrevet som en 17-20-årig mand med cowboybukser og en mørk jakke.

Området undersøgt

Arealet blev grundigt undersøgt af politiet blandt andet ved brug af hunde, men der blev ikke fundet nogen personer. Der blev ikke set skader på toget eller andet, der kunne pege på en påkørsel. Ved søgning på jernbaneterrænet fandt politiet en hætte, men derudover blev ikke fundet noget af interesse.

Hvad der rent faktisk er set eller sket er derfor ikke opklaret. Heldigvis tyder intet på, at nogen er påkørt, oplyser Midt- & Vestsjællands Politi.

Ved 03-tiden forlod politiet igen stedet, og banestrækningen blev igen åbnet for togtrafikken.

Powered by Labrador CMS