Politiet: Familiefejde bag knivdrab

Der var tale om et opgør mellem to familier, da en 55-årig mand blev dræbt og en 30-årig mand blev stukket.

En person blev dræbt og en anden såret lørdag. Nu er tre mænd fra samme familie varetægtsfængslet i sagen. KLIK for flere billeder. Foto: Presse-fotos.dk.
En person blev dræbt og en anden såret lørdag. Nu er tre mænd fra samme familie varetægtsfængslet i sagen. KLIK for flere billeder. Foto: Presse-fotos.dk.
Udgivet Opdateret

Tre mænd fra samme familie bliver varetægtsfængslet i fire uger i en sag om et knivstikkeri på Niverød Kongevej i Nivå, hvor en mand blev dræbt og en anden såret.

De tre mænd, der er henholdsvis 19, 24 og 54 år, sigtes for manddrab og forsøg på manddrab.

Det skriver Sjællandske Mediers netmedie, sn.dk.

– Jeg må henvise til efterforskningslederen senere på dagen, men jeg kan sige, at der ikke umiddelbart er nogen på fri fod, får vi at vide, sagde vagtchef ved Nordsjællands Politi Daniel Cunneely da også søndag morgen til Newsbreak.dk.

Dengang mente politiet ikke, der var tale om en banderelateret episode – det skulle vise sig at holde stik.

Opgør mellem to familier

Da politiets anklager søndag ved grundlovsforhøret læste sigtelsen højt, kom det ifølge sn.dk frem, at der var tale om et opgør mellem to familier.

Lørdag sidst på eftermiddagen skal de to familier være kommet op at skændes.

Skænderiet udviklede sig ifølge sigtelsen, og endte i villaens have, hvor medlemmerne af den ene familie forsøgte at forsvare sig med havemøbler.

En 55-årig mand fik to dødbringende knivstik i maven, mens en 30-årig mand fra samme familie blev stukket i siden og bragt til hospitalet i kritisk tilstand.

Han er dog søndag uden for livsfare.

Politiet mener, at de tre anholdte i sagen i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse stod bag knivstikkeriet.

Derfor sigtes de alle tre for manddrab og forsøg på manddrab.

Ifølge sn.dk har den 19-årige og den 54-årige nægtet sig skyldig i sigtelserne, mens den 24-årige er kommet med en delvis erkendelse.

Han har erkendt, at han førte kniven, men har nægtet sig skyldig i manddrab og forsøg på manddrab.

I stedet oplyser hans forsvarer, at den 24-årige mener, at der var tale om nødværge eller grov vold med døden til følge.

Der er blevet nedlagt navneforbud i sagen.

Derudover blev dørene lukket undervejs i grundlovsforhøret af hensyn til efterforskningen, da anklageren mente, at vidneudsagn fra de tre sigtede vil kunne påvirke andre vidners forklaring.

Anmeldelsen om knivstikkeriet kom lørdag klokken 17.38.

Flere knivstikkerier

Dramaet i Nivå var ikke lørdagens eneste.

Omkring klokken 10.30 blev en 11-årig pige og hendes mor stukket ned på gaden i Ballerup.

Den historie kan du læse HER.

På Falster dræbte en uligevægtig mand en tilfældig 72-årig. Han blev senere skudt og dræbt af politiet.

Den kan du læse HER.

Powered by Labrador CMS