Politiker tiltalt for hadefuld udtalelse

Newspaq
Udgivet Opdateret

Højrefløjspolitiker Geert Wilders skal en tur i retten, hvor han er tiltalt for diskrimination af marokkanere.

Den kontroversielle hollandske politiker Geert Wilders er torsdag blev tiltalt for tilskyndelse til racehad.

Den hollandske anklagemyndighed oplyser, at sagen drejer om Wilders udtalelser i foråret, hvor han under en valgtale i marts spurgte tilhørerne, om de ville have flere eller færre marokkanere i jeres byer og i Holland.

Samstemmende råbte publikum: “Færre! Færre! Færre!”.

– Det skal vi nok sørge for, svarede Geert Wilders.

Bemærkningen førte til 6400 politianmeldelser over hele Holland, og sagen har også vakt kritik i Wilders eget Frihedsparti.

– Politikere må gå langt i deres udtalelser. Det er en del af ytringsfriheden, men friheden er begrænset af forbuddet mod diskrimination, lyder det i en erklæring fra den hollandske anklagemyndighed.

Der er endnu ikke offentliggjort en dato for retssagen.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS