Pølser trækkes tilbage: Kan gøre folk syge

Prøver fra pølserne viser, at der er udeklareret indhold i dem.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et parti pølser solgt over hele landet i Lidl-butikker, er blevet trukket tilbage efter der er fundet udeklareret indhold af soja i pølserne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er virksomheden Robert Damkjær A/S, der tilbagekalder et parti kyllingepølser. En prøve af partiet viser, at det indeholder små mængder af soja. Soja er ikke deklareret på pølsepakkerne og derfor kan personer med allergi risikere at blive syge af at spise pølserne.

Det drejer sig om: Pålægsslagteren kyllingepølser, Nettovægt: 300 g, Pakkedato: 27/11-2018, Bedst før dato: 19/3-2019, EAN stregkode: 20118006.

Fødevarestyrelsen råder personer, der lider af allergi overfor soja til ikke at spise produktet. Produktet kan leveres tilbage til butikken, hvor det er købt eller kasseres.

Det er ikke lykkes at få en kommentar fra Lidl.

Powered by Labrador CMS