Populære apps er fyldt med skjult overvågning

Din mobil holder måske øje med, hvad du ser i TV, uden at du ved det.

Din mobil kan overvåge hvor du er, eller hvad du ser i TV.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

Det er næsten et år siden firmaet SilverPush lovede at dræbe sin software, der krænkede folks privatliv med ultralyd overvågning. Alligevel er teknologien mere populær end nogensinde før og flere millioner mobilejere bliver overvåget af deres apps . Det understreger en ny undersøgelse.

Teknologien opfanger ultralyd i reklamer, som ikke kan høres af seerne. På den måde kan mobilen holde øje med, hvad brugeren ser af tv. Mere end 200 Android-apps bruger teknologien. De fem mest brugte af appsene er blevet downloadet mellem 2,5 og 11 millioner gange hver. Det skriver Ars Technica.

Står ikke vilkårene

I januar brugte 234 Android apps SilverPush-softwaren, der er offentlig tilgængelig. Det viser en uhyggelig tendens med, at flere og flere apps overvåger deres brugere ved at optage lyd. I 2015 var det kun fem apps, der brugte softwaren.

Appsene lytter, uden brugerne ved det, efter ultralyd der er i reklamer. På den måde kan firmaerne finde ud af, hvornår og hvem der ser deres reklamer. Hvis man kigger på fem af appsene er de blevet downloadet mellem 2,5 og 11 millioner gange hver. Der står ikke i deres vilkår, at man bliver overvåget, hvis man downloader dem.

– Eksemplet med ultralyd overvågning fra SilverPush viser, hvor nemt den slags teknologi kan bruges til at spionere på brugere, siger Erwin Quiring, der har været med til at undersøge appsene og fortsætter:

– På den her måde kan de tracke brugernes TV vaner og vi fandt også ud af, at det kan bruges til at spore, hvor folk befinder sig.

Grundlægger: “Det er umuligt”

Grundlæggeren af SilverPush, Hitesh Chawla, siger at resultaterne overrasker ham, fordi firmaet ikke har brugt sporet reklamer siden 2015.

– Vi respekterer brugernes privatliv og vi vil ikke bygge vores firma på noget, der er tvivlsomt, siger han og fortsætter:

– Selv da softwaren var online, blev den ikke brugt i mere end 10 til 12 apps. Det er umuligt, at den bliver brugt i 234 nu. Hver gang vores teknologi bliver aktiveret, får vi en besked på vores server. Vi har ikke fået nogle notifikationer om aktivering de sidste seks måneder.

Men folkene bag undersøgelse af de forskellige apps understreger, at de 234 apps bruger teknologien.

Kan spore hvor du er

Dem der undersøgte appsene kunne ikke finde ultralyd i nogle TV-reklamer. De siger derimod, at hvis det havde været muligt, ville det svare til, at de havde fundet en nål i en høstak. De tror stadig at ultralyden bliver sat ind i reklamerne.

Selv hvis det ikke aktivt bliver brugt lige nu, vil det kunne blive brugt over hele verden i den nære fremtid, nu hvor så mange har appsene. Det er ikke blevet undersøgt, hvor fremherskende teknologien er i apps, der passer til Apples produkter.

Ultralyden kan ikke høres af mennesker, men ved at indsætte det i lydfiler, kan annoncører for eksempel spore, hvordan folk bevæger sig rundt i et stormagasin. Det kan også betyde, at firmaer sender kuponer eller rabatter til folk, når de er tæt på den pågældende butik. Flere firmaer gør allerede dette lovligt og fortæller brugerne om det.

Men ultralyd overvågning kan også bruges mere uetisk til at holde øje med, hvad folk ser i TV, eller hvilke forskellige enheder de bruger.

Hvad kan du gøre?

Mange af de 234 apps er blevet udviklet for store firmaer som McDonald’s og Krispy Kreme. Indtil videre er der få muligheder for ikke at blive overvåget, men der er alligevel nogle ting, man kan gøre for at forhindre ultralyd overvågning.

Folk der bruger version 6.0 eller højere kan nægte appsene adgang til mikrofonen. Det er en god ide helt generelt, selvom det kan slå nogle gode funktioner fra, som at kunne indtale sine SMS’er. Det er også en god ide at begrænse antallet af apps, man har på mobilen.

I fremtiden kan det være, at antivirusprogrammer kan opfange den form for overvågning ved at scanne de installerede apps på mobilen. Det må vi vente og se.

Powered by Labrador CMS