Populære chips kaldt tilbage: Solgt endnu flere steder
Pringles-chips, der er kaldt tilbage, har været solgt i flere butikker, end først antaget.
En parti chips er blev i weekenden kaldt tilbage, og nu udvider Fødevarestyrelsen tilbagekaldelsen, da det viser sig, at chipsene er blevet solgt i flere butikker, end det først blev oplyst. Udover en lang række andre dagligvarekæder, er chipsene nemlig også solgt i dagligvarekæden ABC Lavpris.
Tilbagekaldelsen drejer sig om Pringles Salt & Vinegar-chips.
‘Dåserne’, der kaldes tilbage, har en nettovægt på 165 gram og har følgende ‘Bedst før-datoer’: 15/03/2019, 30/04/2019, 01/05/2019, 13/05/2019 og 06/06/2019,
De er solgt i hele landet i Meny, Spar, Netto, Føtex, Bilka, Fakta, SuperBrugsen, Kvickly og DagligBrugsen – samt altså ABC Lavpris.
Selve baggrunden for tilbagekaldelsen er, at produktet ikke mærket på dansk, men er udelukkende mærket på engelsk, tysk, fransk, hollandsk og andre sprog.
Indeholder allergener
Da produktet indeholder allergenerne laktose fra mælk og gluten fra hvede og byg, er der derfor risiko for, at de danske forbrugere kan overse denne allergenmærkning.
Personer med allergi over for laktose og gluten kan opleve en allergisk reaktion, hvis de indtager produktet.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.
Det har ikke været muligt for Newsbreak.dk at få kontakt til Nordisk Kellogg ApS.