Priserne falder fortsat

Det store fald i inflationen skyldes primært prisfald på elektricitet og brændstof, vurderer seniorøkonom

Udgivet Opdateret

I maj var forbrugerpriserne i Danmark 2,9 procent højere end samme måned sidste år.

Det viser et EU-harmoniseret forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik, der er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Til sammenligning var den årlige stigning 5,6 procent i april.

Fremragende nyt

Stigningen i forbrugerpriser er ikke set lavere i Danmark siden efteråret 2021.

Det skyldes i høj grad prisfald på elektricitet og brændstof, vurderer Kristian Skriver, der er seniorøkonom hos Dansk Erhverv.

- Det er fremragende nyt for de danske forbrugere, at inflationen falder kraftigt, skriver han i en kommentar.

Kraftigt fald

- Det sætter en tyk streg under, at det værste måneder med galoperende høj prisstigninger er et godt stykke bag os.

Med det kraftige fald er Danmark et af de EU-lande, der har den laveste inflation.

Mange andre steder kæmper EU-landene dog fortsat med høj inflation. Samlet set er EU-landenes forbrugerpriser steget 7,1 procent det seneste år.

Syv lande stadig over

- I syv østeuropæiske lande er inflationen stadig på over ti procent, skriver Allan Sørensen, cheføkonom hos Dansk Industri, i en kommentar.

Forskellen på den almindelige opgørelse af forbrugerpriser og det EU-harmoniserede indeks er, at priser på ejerboliger indgår i førstnævnte.

Priserne er fortsat på vej ned, forlyder det.
Priserne er fortsat på vej ned, forlyder det.

INFLATION

I en markedsøkonomi kan priserne på varer og tjenester altid variere.

Nogle priser stiger, andre priser falder.

Der er tale om inflation, hvis der er en generel stigning i priserne, ikke kun på en enkelt vare eller tjeneste.

Det betyder, at man kan købe mindre for 1 euro.

Eller sagt på en anden måde: 1 euro er mindre værd, end den var før prisstigningen.

Kilde: Den Europæiske Centralbank
Powered by Labrador CMS