PRM / Bogforum 2021 vendte flot tilbage: 32.000 gæster kiggede forbi Bella Center i weekenden.
Tre dages bogfest er veloverstået, og havde man ikke mulighed for at deltage fysisk, var den digitale udgave Bogforum at Home et godt alternativ med højdepunkter og livestreaming
Pressemeddelelse fra Bellagroup A/S
Mere end 200 store og små udstillere, fra selvudgivere til de velkendte og etablerede forlag var på plads. I år på hele 20.000 ekstra kvadratmeter, bedre og større scener, masser af luft og god plads til alle.
32.000 gæster, fordelt over de tre dage Bogforum varer, lagde vejen forbi Bella Center for at opleve, lytte, møde forfatterne, hører oplæg og alt det andet der hører landets største bogfest til.
"Vi er meget glade og lettede. Det var en stor oplevelse at se så mange glade læsere og bogfans mødes, se hvordan den litterære samtale blomstrer, og selvfølgelig være vært for mødet mellem forfattere og læsere.
Det er så bekræftende at konstatere at læselysten trives i bedste velgående, og at folk havde lyst til at bruge nogle gode dage hos os" siger udstillingsleder Andreas Nordkild Poulsen.
Bogforum vender tilbage i 2022 og finder sted fra fredag d. 4. til søndag d. 6. november.
Kontakt:
Udstillingsleder - Bogforum Andreas Nordkild Poulsen, anpo@bellagroup.dk / 50 60 44 88 Pressechef - Bellagroup, Karen Østerbye, kars@bellagroup.dk / 81 88 48 43
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bogforum-2021-vendte-flot-tilbage-32000-gaester-kiggede-forbi-bella-center-i-weekenden?releaseId=13635918
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **