Putin taler om droner over Danmark

Putin adresserede for første gang drone-episoderne i danske lufthavne

Offentliggjort Sidst opdateret

Putin kommenterer dronehændelser i Danmark

Putin laver sjov om droner i Danmark under en konference i Sotji.

Rusland benægter ansvar for droneobservationer ved danske lufthavne.

Putin lover at stoppe dronerne og siger, han ikke ejer droner til Lissabon.

Europæiske lande oplever luftrumskrænkelser og anklager Rusland.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, laver ifølge nyhedsbureauet Reuters under en konference i Sotji sjov og siger, at han ikke vil sende flere droner til Danmark.

Rusland har flere gange afvist at stå bag hændelserne, hvor der er blevet observeret droner ved danske lufthavne.

Skal nok stoppe

Torsdag bliver Putin spurgt om droner i Danmark, og præsidenten svarer ifølge Reuters med et smil på læben, at han nok skal stoppe - og at det er et løfte.

Samtidig siger han, at han ikke ejer droner, der kan flyve til Lissabon.

Stort tema

Blandt europæiske lande har luftrumskrænkelser været et stort tema de seneste uger.

Mange lande siger, at de har fået krænket deres luftrum, blandt andet Polen, Finland, Letland, Litauen, Norge og Rumænien. Flere har oplevet krænkelser med russiske militærfly.

Hysteri

Putin anklager imidlertid de europæiske lande for "hysteri". Han siger, at de med droneanklagerne forsøger at aflede opmærksomheden fra deres egne problemer.

Putin jokede med, at han ikke vil sende droner over Danmark igen.
Powered by Labrador CMS