Rambuktyve stikker af med pengeskab

Ukendte tyve brugte en bil som rambuk ved et indbrud i Esbjerg Storcenter.

Udgivet Opdateret

Ved hjælp af en VW Polo brugt som rambuk brød ukendte gerningsmænd ind i Esbjerg Storcenter klokken 03.40 tirsdag morgen.

Det skriver jv.dk.

Forbryderne bakkede bilen ind i en rude til et af centrets baglokaler, og de stak af med et pengeskab. Overvågningsvideo viser, at det var en hvid Volkswagen Polo. Denne bil er tidligere meldt stjålet i Varde.

Vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamann, fortæller til JydskeVestkysten, at indbrudstyvene efterfølgende bar pengeskabet over i en anden bil. Det er dog uklart, hvilken bil der er tale om, og den hvide polo blev efterladt ved centret.

Politiet vil meget gerne tale med vidner til indbruddet. Har du set noget, kan ordensmagten kontaktes på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS