Rasmus Paludan idømt tre måneders fængsel

Rasmus Paludan var tiltalt for i alt 14 lovovertrædelser, herunder ærekrænkelse. Han har nægtet sig skyldig.

Rasmus Paludan er idømt tre måneders fængsel. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Partileder Rasmus Paludan fra Stram Kurs er ved Retten i Næstved idømt tre måneders fængsel. En måned af straffen er ubetinget, hvilket vil sige, at Paludan skal afsone en måned. To måneder er betinget.

Anklager Susanne Bluhm fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har forlangt en straf på fire måneders ubetinget fængsel. Hvis han blev kendt skyldig i alle 14 forhold, som han er tiltalt for.

Alene overtrædelserne af paragraf 266b skulle udløse mellem 60 dage og tre måneders ubetinget fængsel. Det er den, der ofte kaldes racismeparagraf.

Derudover er Paludan tiltalt for at have bragt en anden persons liv eller førlighed i fare under en episode i Sorø i 2019. Anklageren har krævet 40 dages ubetinget fængsel for det forhold.

Partilederen har undervejs i retssagen nægtet sig skyldig i alle lovovertrædelser og krævet, at han skulle frifindes.

Powered by Labrador CMS