Reglerne for omdeling af reklamer og gratisaviser er blevet ændret

Ændringen trådte i kraft 1. januar. Det er godt nyt for nogen, men ikke nødvendigvis for alle.

En ændring i reglerne har gjort, at dette syn ikke burde møde dig, hvis du én gang har sagt nej tak til gratisaviser. Klik videre i galleriet og se, hvordan klistermærkerne, der lader dig takke nej til reklamer og gratisaviser, ser ud. Foto: Scanpix.
En ændring i reglerne har gjort, at dette syn ikke burde møde dig, hvis du én gang har sagt nej tak til gratisaviser. Klik videre i galleriet og se, hvordan klistermærkerne, der lader dig takke nej til reklamer og gratisaviser, ser ud. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Forbrugerombudsmanden har truffet en beslutning, der ændrer på, hvordan reklamer bliver uddelt i Danmark og dermed ændret på formen for “Reklamer – nej tak” og “Reklamer og gratisaviser – nej tak”. Det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse.

“Reklamer – nej tak” og “Reklamer og gratisaviser – nej tak” er forbrugerens mulighed for at undgå reklamer og ugeaviser i postkassen.

Men indtil nu har ordningen været bygget op på en måde, der gjorde, at du risikerede at modtage reklamer, skønt du var tilmeldt ordningen.

I de seneste år har det fungeret sådan, at du som forbruger ikke endegyldigt takkede nej til reklamer og/eller gratisaviser ved at anskaffe et klistermærke, der blev sat på din postkasse.

Klistermærkerne for “Reklamer – nej tak” og “Reklamer og gratisaviser – nej tak” var tidsbestemte, og det var op til dig som forbruger løbende at opsætte nye klistermærker, når de gamle udløb.

Sådan er det ikke længere.

Ordningen er blevet revideret

I pressemeddelelsen skriver Forbrugerombudsmanden således, at de to ordninger nu bliver revideret. Det betyder, at klistermærkerne i fremtiden ikke har påtrykt årstal med en gyldighedsperiode.

Derfor vil forbrugerne heller ikke modtage nye klistermærker, der skal sættes op, hvert andet år.

Det betyder også, at forbrugere, der har klistermærker for “Reklamer – nej tak” og “Reklamer og gratisaviser – nej tak” sat op, der udløber i 2015, fortsat er gældende. Og det skal virksomheder, der benytter sig af markedsføring uden påtrykt navn, respektere.

Gælder fra og med 2017

De reviderede retningslinjer gælder fra 1. januar 2017 og vil blive evalueret igen i første halvår 2019.

Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen, siger io pressemeddelelsen.

– Det et er mit indtryk, at rigtig mange forbrugere er glade for ”nej tak”-ordningerne, og revisionen betyder, at forbrugerne ikke skal ulejliges med at sætte et nyt klistermærke på deres postkasse hvert andet år.

Du kan i galleriet se, hvordan de to typer af klistermærker tager sig ud i den form, de havde, inden revisionen blev gennemført.

Powered by Labrador CMS