Rejsekortet: Passagerer har stadig problemer

Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Fra februar kan man ikke længere købe klippekort til metro, tog og busser.

Men det elektroniske rejsekort er langt fra kommet af med sine fødselsvanskeligheder, skriver Ekstra Bladet.

Avisen har fået indsigt i de hyppigste skriftlige og mundtlige henvendelser til rejsekortets kundeservice fra juli til september i år. I den periode har 43.475 kunder kontaktet kundeservice, fordi de vil klage, har haft bøvl med kortet, eller fordi de mangler vejledning.

Seniorrådgiver Asta Ostrowski fra Forbrugerrådet siger til Ekstra Bladet:

»Hvis disse tal er korrekte, bekræfter det opfattelsen af, at brugerne oplever udbredte og talrige problemer med rejsekortet, der på mange måder er indrettet til ulempe for brugerne og til fordel for trafikselskaberne.«

Hun mener, at de ansvarlige selskaber og politikere skal gennemanalysere samtlige problemer med rejsekortet og tage initiativ til at få dem løst.

BNB

Powered by Labrador CMS