Så mange butikstyverier bliver begået i dit område

Overalt i landet bliver der begået butikstyverier. Men hvilken landsdel har de mest glubske tyve? Det har vi svaret på nu.

Udgivet Opdateret

Går du med drømmen om at starte din egen butik – eller nyder du bare at tage på en shoppetur, så er der en kæmpe forskel på, hvor du som forbruger kan føle dig mest tryk. Nye tal fra Danmarks Statistik afslører nemlig, hvor de mest langfingerede danskere befinder sig. I de første ni måneder af 2018 er der blevet begået intet mindre end 12.872 butikstyverier.

Og de langfingrede butikstyve er desværre et fænomen, der har påvirket danske erhvervsdrivende i årevis, skriver DR.

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at de mange butikstyve har begået omkring 20.000 butikstyverier om året i perioden 2008 til 2014, men i de senere år har der været et lille fald. Sidste år blev 17.693 butikstyverier anmeldt – og det var det laveste tal i ti år.

Minister klar til at gå ind i kampen

Søren Pape Poulsen har udsendt en pressemeddelelse, hvor han kommenterer på de mange butikstyve.

–  Butiksejerne oplever, at det er de samme tyve, som kommer igen og igen og stjæler varer fra butikkerne. Nogle gange sker det sågar helt åbenlyst, hvor det er tydeligt, at de her kriminelle er fuldstændig ligeglade med konsekvenserne af deres handlinger, siger Søren Pape Poulsen i pressemeddelelsen.

Og det har fået regeringen til at komme med et nyt udspil, der byder på syv initiativer. Forslaget byder blandt andet på, at butikstyve skal kunne straffes hårdere, mens politiet skal kunne bruge hemmelige agenter oftere i sager om hæleri.

I galleriet øverst kan du se i hvilken landsdel, at der sker flest tyverier. 

Powered by Labrador CMS