Sådan får du sparepengene til at yngle

Danskerne ved ikke, hvordan de bedst investerer deres penge. Ofte står opsparingen på almindelige lønkonti. Dermed mistes renteindtægter.

Opsparingskonto, aktier, obligationer, alderspension, afvikling af gammel gæld eller energirenoveringer i boligen.

Det kan være en jungle at finde ud af, hvordan man bedst investerer sine penge. Ofte er valget så svært, at man lader dem stå på en almindelig lønkonto til groft sagt nul procent i rente – også selvom man har over 100.000 kroner stående.

Det er et dårligt valg, mener privatøkonomisk ekspert i Nykredit, Johan Juul-Jensen.

– Lønkontoen skal bruges i forhold til den daglig økonomi og uforudsete udgifter, hvis vaskemaskinen går i stykker, eller bilen skal på værksted. Har man mere end 20.000-30.000 kroner stående på lønkontoen, bør man overveje alternativer. Det kan være en opsparingskonto, hvor man binder sine penge i en længere periode. Det er en meget sikker løsning, siger Johan Juul-Jensen til Ritzau Fokus.

Typisk binder man pengene i 12 måneder og får én procent i rente.

En undersøgelse, som prisportalen Mypanker.dk har foretaget for BT viser, at danskere, der over fem år har 250.000 kroner stående på en opsparingskonto til én procent i rente, får et afkast før skat på 12.626 kroner – i modsætning til en opsparing på en lønkonto, hvor pengene reelt bliver mindre værd.

En anden og mere langsigtet mulighed er en alderspension, hvor man sparer op til sit otium.

– Fordelen er, at man får investeret pengene i værdipapirer og kan forvente et noget højere afkast end en konto i banken. Man kan sagtens regne med fem procent om året, siger Johan Juul-Jensen.

Er man lidt mere risikovillig, er aktier og obligationer et godt alternativ til både opsparingskonto og alderspension. Set over en historisk periode giver en bred investering i aktier et afkast på syv til otte procent årligt.

Ulempen ved aktier er dog, at man risikerer at tabe sine penge, hvis de virksomheder, man har investeret i, går konkurs, eller aktiemarkedet generelt oplever en nedtur. Man skal derfor have en relativ lang tidshorisont og gode nerver.

– Man skal ikke have anden dyr gæld ved siden af. Samtidig skal man kunne håndtere udsving og se på, at der kommer måneder, hvor investeringen bliver reduceret uden at få ondt i maven, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, til Ritzau Fokus.

To andre muligheder for investering er at afvikle gammel gæld og bruge penge på energirenoveringer i eget hjem. Specielt det sidste er ofte en god løsning, mener Johan Juul-Jensen.

– Energipriserne er stigende. Det er dyrt at varme boligen op, og du kan nemt få et afkast på 10 til 15 procent på energirenoveringer i form af årlige besparelser på eksempelvis varmeregningen, siger han.

Danskerne har i alt 757 milliarder kroner stående i banken. Af dem står hele 474 milliarder på almindelige lønkonti.

Sådan kommer ud i gang med at investere:

1. Bliv bevidst om dine opsparingsmidler. Hver dansker fra vugge til grav har i gennemsnit 134.000 kroner stående i banken. Tag stilling til, om dine måske 100.000 kroner skal stå til 0,1 procent i rente på en lønkonto, eller om de skal ud at arbejde.

2. Kontakt din bank eller en rådgiver og søg viden om dine muligheder. Hvornår har du brug for pengene? Skal du bruge dem om fem år, er en opsparingskonto til én procent i rente måske en god idé. Har du brug for lavere el- og varmeregninger de kommende dag, skal du tænke i energirenoveringer.

3. Lån ikke penge til investering. Brug de rede penge, du alligevel har stående i banken, og lad dig ikke friste til at tage et stort lån i huset for at købe aktier. En undtagelse er dog at belåne husets friværdi til nye vinduer eller solceller på taget. På den måde er det en investering i huset.

/ritzau/FOKUS