Sagen om lille Noahs død er startet i dag: Uhyggeligt anklageskrift afsløret

Noah-sagen startede 6. februar 2017, da den lille dreng blev fundet død. Ét år senere kom sagen for retten. En 31-årig mand er tiltalt.

Noah-sagen fra Sommersted skal for retten i dag. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

For ét år siden fandt Jeanette sin søn livløs i sengen. Noah var halvandet år gammel, og hans liv stod ikke til at redde. Ikke engang på Rigshospitalet kunne de gøre noget for den lille dreng. Han blev erklæret død ved ankomsten. Det blev afslutningen på hans liv og starten på Noah-sagen.

Jeanette har fra starten udtalt sig om Noah-sagen, til blandet andet Jv.dk, og det var også til Jv.dk, at hun fortalte om, hvordan det var først at finde sønnen livløs, senere at lade ham blive hentet med en helikopter og så – til sidst – få opkaldet om, at der ikke var noget at gøre for Noah.

Newsbreak.dk har fulgt Noah-sagen siden, det blev klart, at man hos politiet havde valgt at anholde en mand, der var mistænkt for at forvolde Noahs død. Det skete 15. februar 2017, og den dengang 30-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør.

Undervejs i grundlovsforhøret nægtede den sigtede at stå bag drabet på Noah, men han blev i sidste ende varetægtsfængslet i sagen, hvor han har befundet sig siden. I dag, ét år efter, at Jeanette fandt Noah død, starter Noah-sagen ved retten i Sønderborg. Det skriver Jv.dk.

Anklagerne

Straffeloven § 245

§ 245: Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.

Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

Straffelovens § 246

§ 245: Den, som udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.

Stk. 2. Den, som uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

Sagen forventes afsluttet 22. marts, og den nu 31-årige mand er blandet andet tiltalt efter straffelovens § 245, for vold af særlig rå eller brutal karakter samt for § 246, vold med døden til følge.

Jv.dk skriver, at den 31-årige, ifølge anklageskriftet, skulle have tæsket Noah i en sådan grad, at drengen fik adskillige underhudsblødninger på hovedet og kroppen, mindst 10 ribbensbrud, og adskillige voldsomme læsioner i bryst og bughule, der var med til, at drengen ikke overlevede.

Den tiltaltes forsvarer siger til Jv.dk, at den tiltalte ser frem til, at sagen begynder, og at han ser frem til at afgive forklaring om, hvad der i hans øjne er sket og ikke sket.

Powered by Labrador CMS