Sdr. Bjert Kro overtager lukket restaurant
Restaurant Baade Og i Hejlsminde åbner i morgen med en ny forpagter.
Restaurant Baade Og i Hejlsminde, der fornylig lukkede, genåbner i morgen fredag.
Det bliver med en ny forpagter. Det er Rasmus Vemmelund, der driver Sdr. Bjert Kro, skriver Lokalavisen Kolding.
Man skal dog ikke sammenligne Sdr. Bjert Kro og restaurant Baade Og:
– De to koncepter ligger langt fra hinanden. På Baade Og kan gæsterne forvente en lækker grillbuffet til billige penge hver aften. Stedet er rigtig fint til turister og børnefamilier, og her er så hyggeligt hernede. Sdr. Bjert Kro er en dyrere ala carte-restaurant, og kroen er stadig mit hjertebarn, siger Rasmus Vemmelund til Lokalavisen Kolding.
Restaurant Baade Og holdes åbent indtil 1. september. Herefter tager Rasmus Vemmelund stilling til, om han fortsat vil drive restauranten i Hejlsminde.