Se her: Så stor er nedgangen i elevtallet i folkeskolen

Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

74 ud af landets 98 kommuner har fra 2008 til 2012 fået færre elever. Det viser en ny analyse fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Analysen bygger på tal fra Undervisningsministeriet og viser, at nedgangen i antallet af elever i hver femte af kommunerne ligger på mellem ti og 25 procent.

Forskningsleder ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) og tidligere formand for folkeskolens rejsehold Jørgen Søndergaard siger til Politiken:

»Jeg er ikke i tvivl om, at det bedste for eleverne er at lægge de små skoler sammen. Større skoler bør kunne tilbyde en større faglighed, for det har de bedre forudsætninger for, ligesom de kan give et mere varieret socialt miljø. Det, der kan være udfordringen ved at lægge skoler sammen, er transporten.«

De faldende elevtal ses ifølge avisen især i mindre befolkede områder som Tønder, Aabenraa, Odsherred og Lemvig, men også i Brøndby.

Ifølge forskere og tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet er forklaringen en blanding af lavere børnetal, at familier flytter til større byer, og at mange forældre vælger en fri grundskole, når den lokale folkeskole lukker eller bliver sammenlagt.

Powered by Labrador CMS