Singlekvinder efterlader mændene i provinsen

Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Danske kvinder flytter i stor stil til landets tre største byer

Det viser ny forskning fra Roskilde Universitet, der har set på befolkningsudviklingen over de sidste 25 år i Danmark. Konkret har man set på antallet af enlige mellem 18 og 48 år fordelt på køn i perioden 1990 til 2015.

»Skævheden er steget markant, således at der er flere enlige kvinder samlet i de større byer og samtidig er der blevet et stigende antal af enlige mænd i udkantsområderne,« siger lektor Rasmus Ole Rasmussen til metroxpress.

Konkret er der nu 6.569 flere husstande med enlige kvinder end mænd i Københavns Kommune og 10.000 i Storkøbenhavn. Der er også 1.760 flere enlige kvinder i Aarhus og 1.260 i Odense.

»Udfordringen ved, at flere bor alene er, at vi vil få færre børn, hvis ikke vi begynder at importere kvinder fra andre kulturer. Overvægten af kvinder i storbyerne gør også, at de efterspørger andre kulturtilbud. Der er nærmest lighedstegn med kvindeandelen og hvor mange cafeer, der er,« siger han.

Samtidig mangler Udkantsdanmark mænd. Ringkøbing-Skjern og Lemvig har eksempelvis tre enlige mænd for hver to enlige kvinder under 49 år.

BNB

Powered by Labrador CMS