Skal i fængsel: Yahya Hassan dømt for skud mod 17-årig mand

Digteren Yahya Hassan er ved Retten i Aarhus blevet idømt fængsel i et år og ni måneder for at have affyret skud mod en 17-årig mand.

Yahya Hassan blev fredag dømt til et år og ni måneders fængsel. Arkivfoto:Kim Haugaard/Scanpix.
Kim Haugaard/Scanpix.

Udgivet Opdateret

Digteren Yahya Hassan er ved Retten i Aarhus fredag blevet idømt fængsel i et år og ni måneder for at have affyret skud mod en 17-årig mand.

Han er blevet fundet skyldig i at have såret den unge mand ved en episode 20. marts ud for Kappelvænget i det vestlige Aarhus.

Under sagen har senioranklager Lars Jørgen Petersen krævet en straf på fængsel i tre år.

Anklageskriftet er alenlangt og handler også om en stribe andre lovovertrædelser af for eksempel færdselsloven.

Var under pres

Yahya Hassan har under sagen forsvaret sig med, at han var under pres, var truet og blev provokeret, da han affyrede pistolen.

En videooptagelse er et af de vigtigste beviser i sagen. Her kan man høre den 17-årige sige: “Kom nu, Yahya, skyd!”.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS