Skolebus i voldsom ulykke – mindst fem børn dræbt

En skolebus med 35 elever kører frontalt ind i træ.

Børn føres væk fra den forulykkede bus. Foto: Scanpix/Angela Lewis/Chattanooga Times.
Børn føres væk fra den forulykkede bus. Foto: Scanpix/Angela Lewis/Chattanooga Times.
Udgivet Opdateret

35 elever var mandag involveret i en alvorlig ulykke, mens de sad i deres skolebus. Mindst fem af børnene blev dræbt på stedet, da bussen torpederede et træ. Det skriver ABC News.

23 af børnene blev kørt til et nærliggende hospital til behandling – de fem af dem klarede det altså ikke.

Ifølge politiet i byen Chattanooga, Tennessee, USA, er den 24-årige skolebuschauffør blevet anholdt. I den forbindelse er der også udstedt en kendelse om at få bussens sorte boks og videooptagelser til nærmere undersøgelse.

Børnene kommer fra Woodmore Elementary School og er fra børnehaveklasse til femte-klasser.

Chaufføren er blevet sigtet for fem tilfælde af manddrab, at udsætte andre for fare og hensynsløs kørsel

– Farten betragter vi også som en meget, meget afgørende faktor i uheldet, siger Fred Fletcher, politichef i Chattanooga til  ABC News.

En af de værste dage

Kirk Kelly, foreløbig leder af amtets skoler, siger, at ‘det er en af de værste dage, vi har haft i skoleverdenen’.

En talskvinde fra busselskabet udtaler, at tanker og bønner går til de elever og familier, der er påvirkede af ulykken.

– Men fordi er en efterforskning i gang, kan vi ikke på nuværende tidspunkt svare på spørgsmål – men vi arbejder sammen med myndighederne, siger Carina Noble fra busselskabet.

På Twitter formelig vælter kondolencer ind til elever og pårørende.

Sidste nyt: Ifølge flere medier er endnu en elev afgået ved døden.

Powered by Labrador CMS