Stadig pænt vejr – men temperaturerne er på vej i den forkerte retning

Lørdag byder på både sol og lidt skyer.

Lørdag bliver efterårspæn med fine temperaturer. Foto: Colourbox.
Lørdag bliver efterårspæn med fine temperaturer. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Lørdag kommer solen flere steder til at titte igennem skyer, men dog ikke noget, der for alvor får temperaturerne helt ned til frakke-vejr.

Dog kan der nogle steder opstå lidt byger, men ikke noget graverende.

– Der bliver tørt i det meste af landet, og op ad dagen får vi set lidt mere til solen, siger Steen Rasmussen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut til Newsbreak.dk.

Dagen ser ret fin ud med temperaturer mellem 17 og 22 grader.

– Men ikke så pæn, som vi har været vant til de seneste dage, siger Steen Rasmussen.

De næste dage bliver også forholdsvis tørre og med temperaturer mellem 15 og 18 grader sidst på ugen.

– Så stadig pænt for midt i september, siger vagtchefen.

En tør uge

I det hele taget bliver det en tør uge lover han, og medgår, at landet også i år mere end rigeligt har taget sin del af det våde element.

Dagens varmeste steder bliver ved Østersøen og i den sydlige del af landet.

Vinden bliver let til frisk fra øst og nordøst, ved Østersøen op til hård vind.

I nat tørt og til dels klart vejr. Vinden bliver svag til frisk omkring nordøst med temp ned mellem 10 og 15 grader, i Jylland lokalt lidt koldere.

Powered by Labrador CMS