Stangstiv polsk chauffør anholdt

Nord for Thisted blev den 44-årige polske mand fanget af politiet

Lastbilen på polske plader er nu i politiets varetægt.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Udgivet Opdateret

En polsk lastbilchauffør blev natten til fredag stoppet med en promille på over to.

Det skriver TV2 Nord.

En buschauffør så lastbilen slingre på på Aalborgvej nord for Thisted, og ti minutter senere fik politiet stoppet kørslen.

Den polske mand blev anholdt, kørt med på stationen og fik flere bøder. Senere på fredagen skal han afhøres

Store konsekvenser for høj promille

Den polske mand skal nu indstille sig på, at han ikke kan køre de næste år.

Når din promille er over 2,0, så får du frakendt dit kørekort ubetinget i minimum tre år.

Derudover er der 20 dages betinget fængsel, krav om deltagelse i et alkohol- og trafikkursus og en bøde på én månedsløn.

Promiller

0,2 promille: Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes.

0,5 promille: Evnen til på en gang at opfatte situationer og samtidigt udføre præcise bevægelser forringes. Synsvinklen indsnævres.

0,8 promille: Man får nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid.

1,0 promille: Opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket. Man begynder at blive træt og får nedsat balance og bevægelsesevner.

1,5 promille: Man får udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok (og maven sikkert også).

2,0: promille: Udtalte forgiftningssymptomer, manglende selvkontrol.

3,0 promille: Man har manglende kontrol med for eksempel urinblæren og kan blive bevidstløs.

4,0 promille og derover: Bevidstløshed og livsfare.

Kilde: Netdoktor.dk

Powered by Labrador CMS