Stiv mand hamrer ind i mole – helikopter tilkaldt

Både og en helikopter rykkede ud, da anmeldelsen kom. Skipperen havde dog reddet sig selv i land.

Udgivet Opdateret

En mindre fiskekutter forliste natten til onsdag, da den sejlede på molen øst for Hirtshals Havn.

Det fik det helt store alarmberedskab i spil.

“Forsvaret modtager klokken 02.50 melding om mand savnet i jolle ud for Hirtshals. Redningshelikopter og redningsstation Hirtshals sendes afsted”, skriver Forsvaret på Twitter.

Samme sted oplyser forsvaret dog også, at redningsstationen finder manden og jollen ved molen.

“Han er forkommen og kold, men ok”, slutter tweeted. Det gør det dog ikke helt for manden.

Nordjyske har været i kontakt med vagtchefen ved Nordjyllands Politil. Han fortæller til avisen, at en alkotest slog ud, og at manden derfor blev taget med for at få taget en blodprøve.

Skibet ligger onsdag morgen delvist sunket ud for indsejlingen til Hirtshals Havn og bliver efter planen bjærget torsdag, skriver Ritzau.

Powered by Labrador CMS