Stopper kvinde: Øvede sig før køreprøve

Flere bøder udskrevet efter at kvinde trænede, før hun skulle op til køreprøve

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

En 22-årig kvinde fra Vordingborg har for alvor fået fingrene i fedtefadet, fordi hun lige ville træne lidt, inden hun skulle til køreprøve.

Torsdag aften fik politiet nemlig en anmeldelse om, at der kørte en kvindelig bilist på p-pladsen på Marienbergvej i Vordingborg, og at hun formentlig ikke havde kørekort.

Betjente rykkede omgående ud og stoppede bilen. Bag rattet sad en 22-årig kvinde fra byen, som ganske rigtigt ikke havde noget kørekort.

– Hun fortalte politibetjentene, at hun skulle op til køreprøve fredag. Det ændrede dog ikke ved, at hun blev sigtet for kørsel uden førerret. Ejeren af bilen – en 36-årig mand fra Hvidovre – blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 

Powered by Labrador CMS