Svindel: Deltag ikke i denne Jysk-konkurrence

En konkurrence, hvor præmien er et gavekort til Jysk, er falsk.

Der florere for tiden en falsk Jysk-konkurrence. Danskere frarådes at deltage i den. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix/ Arkiv
Udgivet Opdateret

Det er ikke altid nemt at finde hoved og hale i, hvad der er sandt og falsk på internettet.

Heldigvis kan Mit Digitale Selvforsvar hjælpe danskerne, og det har de gjort i forbindelse med en konkurrence, der florerer for tiden.

Se et eksempel på den falske konkurrence nedenfor.

I konkurrencen bliver Jysks navn og logo misbrugt, derfor kunne danskere ledes til at tro, at de deltager i en konkurrence, der er stablet på benene af virksomheden.

På besked bliver danskere informeret om, at de kan vinde et gavekort på 700 kroner, hvis de vælger den rigtige gaveæske.

Det har man tre forsøg til.

Men konkurrence er falsk – og ikke lavet af Jysk.

Det frarådes derfor på det kraftigste, at danskere deltager i konkurrencen.

Sådan ser den falske konkurrence ud. Foto: Mit Digitale Selvforsvar
Sådan ser den falske konkurrence ud. Foto: Mit Digitale Selvforsvar

For at gøre forvirringen komplet står Jysk nemlig i spidsen for en sand konkurrence, der minder en smule om den falske.

Den rigtige konkurrence hedder “grib tilbuddene og vind”.

Her går det ud på at gribe flest produkter fra Jysk i en pose. Det har deltageren 15 sekunder til.

Ved konkurrencen, der kører frem til den 7. juli 2020, kan man vinde et gavekort på 100 kroner og deltage i lodtrækningen af hovedpræmien, der er et gavekort til butikskæden på 5000 kroner.

Den kan danskere trygt deltage i.

Powered by Labrador CMS