Teenager ristet til døde: Sidder i badekar og oplader mobil
En 14-årig pige opladede sin telefon i badet. Det blev hendes død.
En kun 14-årig pige er død, efter hun fik elektrisk stød i et badekar. Fordi hun ville oplade sin mobil.
Madison Coe var i sin fars hus i Lovington, New Mexico, da hun, mens hun var i bad, ville oplade sin mobiltelefon. Hun tilsluttede telefonen en forlængerledning, der var sat i et stik i badeværelset. Et stik, der ingen jordforbindelse havde eller var tilslutte et relæ, der automatisk skal slå fra. Det skriver kcbd.com.
På et tidspunkt rækker hun ud efter ledningen, men rører den et sted, hvor den er slidt. Det kostede hende livet.
Politiet fandt den unge pige med brandmærker på hænderne og forsøgte at genoplive hende, men forgæves.
Nu har pigens forældre i samarbejde med politiet valgt at frigive den sidste sms som Madison sendte. I den var der netop et billede af, hvordan hun opladede sin telefon. Den kan du se i galleriet over artiklen.
Efterforskningen har senere vist, at telefonen aldrig faldt ned i selve vandet.
Madison havde dog taget sine forholdsregler ved at lægge et håndklæde ud under forlængerledningen. Det var desværre ikke nok.
Vil advare andre
Madisons forældre er gået med til at frigive billedet og den sidste sms for at advare andre teenagere – netop da de er de brugere af mobiltelefoner.
På Facebook opfordres det til, at man deler nedenstående for at gøre de unge mennesker opmærksom på den potentielle fare.
Kan det ske i Danmark?
Ja, teoretisk kan det godt.
– Det er lovpligtigt, at man skal have et HPFI-relæ, der automatisk slår fra, siger Patrick Hededal, elektriker hos Frederiksbjerg El ApS i Aarhus, til Newsbreak.dk.
Han fortæller, at det derfor er yderst sjældent, at man kommer til hjem, hvor det ikke findes.
Der er dog et aber dabei: Man skal selv huske at tjekke sit relæ – ifølge elektrikeren helst en gang om måneden.
– Hvis man ikke gør det, kan det teoretisk sætte sig fast. Gør det det, slår det ikke fra. Så det samme kan altså lade sig gøre, siger Patrick Hededal.