Tinderbox klar med hip-hop

Joey Bada$.
Udgivet Opdateret

Tinderbox tilføjer hip-hop stjerneskud, verdensberømt DJ-kollektiv, stærkt internationalt rocknavn og ikke mindst en dansk sangerinde i særklasse.

Tinderbox fortsætter med at hente internationale navne til Odense.

Above & Beyond rider på en bølge af succes mod Tinderbox. De spillede for et total udsolgt VEGA i januar. På den internationale scene er Above & Beyond de første engelske DJ’s der har solgt Madison Square Garden totalt ud.

Undervejs solgte de også the Hollywood Palladium og London’s Alexandra Palace ud. Deres radioshow ”Group Therapy” er nu sendt i over 500 episoder siden 2004, og når ud til 300 millioner lyttere i 35 lande – hver uge.

Og så er det  første Hip Hop navn, Joey Bada$$, fra Brooklyn, New York. Han er undergrund, kendt fra to storsælgende mixtapes, og sit crew Pro Era, men rækker nu ud mod mainstream med sit netop udsendte soloalbum ”B4.DA.$$”. Bada$$ er et nyt navn, men trækker med respekt på Hip Hoppens klassikere.

Rival Sons, er et stærkt californisk garage rockband. De har opbygget en solid fanbase, også i Danmark, med deres svedige, psykedeliske fuzz guitar rock, med snore ud til Led Zeppelin og White Stripes.

Marie Key er netop nu på toppen af hitlisten, med sine meget personlige sange på albummet ”Tænker Du Vi Danser”. Med dette lancerer Marie en ny mere soulfyldt lyd.

Tinderbox løber af stablen i Tusindårsskoven i Odense fra den 26.-28. juni.

Powered by Labrador CMS