Tiësto på Smukfest

Foto: Facebook
Udgivet Opdateret

Tiësto er tilbage i skoven. Navnene til de optrædende på Smukfest 2015 i Skanderborg er løbende blevet offentliggjort, og her på årets næstsidste dag er endnu et navn blevet afsløret.

Denne gang gælder det hollandske Tiësto, oplyser Smukfest på deres hjemmeside og betegner Tiësto som »en af den moderne dansemusiks største navne og stilskabere«.

DJ Tiësto, der i virkeligheden hedder Tjis Michiel Verwest, begyndte sin karriere i 80erne med at spille på forskellige klubber rundt omkring i Holland og var i 1997 med til at starte pladeselskabet Black Hole Recording.

Den hollandske trance-mester fik dog først sit gennembrud i 2000, da han var med til at lave et 11 minutter langt remix af Deliriums sang »Silence«.

BNB

Powered by Labrador CMS