Tre er omkommet i dansk ferieparadis

Tre personer er omkommet på grund af en stor bølge. Flere er fløjet med helikopter til hospital

Offentliggjort

Stor bølge rammer Tenerife med dødelige konsekvenser

Mindst tre personer er døde efter en stor bølge ramte Tenerifes sydlige kyst.

Flere personer er kvæstede og blev fløjet til hospitalet med helikopter.

Myndighederne havde øget beredskab på grund af voldsomt vejr.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Mindst tre personer er døde, og flere er kvæstede, efter at en stor bølge har ramt den spanske ferieø Tenerifes sydlige kyst.

Det oplyser lokale myndigheder ifølge den spanske avis El País.

Aktiverede et øget beredskab 

Bølgen ramte i området Los Gigantes i et havvandsbassin.

En person er blevet genoplivet efter et hjertestop og er fløjet med helikopter til Hospital de la Candelaria sammen med tre andre kvæstede.

Myndigheder på øen har haft aktiveret et øget beredskab ved kysterne de seneste dage på grund af voldsomt vejr, skriver El País.

Det er ikke usædvanligt, at Tenerife bliver ramt af voldsomt vejr og store bølger. I starten af november omkom tre personer, og flere blev såret, efter en stor bølge ramte ved en mole.

Voldsomt vejr 

I starten af november var der ligeledes tre personer, der omkom, efter at øen blev ramt af voldsomt vejr og store bølger.

Tenerife ligger i Atlanterhavet vest for Afrikas kyst. Der bor knap en million mennesker på øen.

Powered by Labrador CMS