Udlænding snuppet med stor mængde narko

En 35-årig udenlandsk statsborger er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for indsmugling af en større mængde narkotika.

En udlænding er blevet varetægtsfængslet. Han blev snuppet ved grænsen med en stor mængde narko. Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

En 35-årig mand, udenlandsk statsborger blev torsdag i et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for indsmugling af en større mængde narkotika.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under videoen

Den 35-årige blev onsdag morgen anholdt af betjente fra Udlændingekontrolafdeling Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi på Sønderjyske Motorvej, efter at han havde passeret grænsen.

Mandens personbil blev undersøgt i Toldstyrelsens undersøgelseshal ved grænsen, hvor narkotikaen blev fundet gemt i køretøjet.

Den 35-årige nægter sig skyldig, men har ikke kæret varetægtsfængslingen.

Syd- og Sønderjyllands Politi kan i øjeblikket ikke oplyse yderligere af hensyn til den aktuelle efterforskning.

Powered by Labrador CMS