Undgå propper i ørerne når du flyver

For nogle kan en flyvetur være en sand lidelse - følg rådene og undgå så vidt muligt at få propper i ørerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

For nogle kan det føles som ren tortur at lette eller lande, når man er på vej på ferie med fly.

Men frygt ikke – for ifølge øre-næse-hals-læge Mette Bratt fra St. Olavs Hospital i Trondheim er det ikke farligt. Det skriver VG.

– Det, der sker er, at den såkaldte øretrompet, der går fra mellemøret til bagest i næsen, ikke åbner sig som den skal for at slippe luft ind i mellemøret – det kan give en følelse af propper og i værste fald voldsomme øresmerter, siger Mette Bratt til VG.

Hun siger, at det kan føles som om, trommehinden vil sprænge, men at sandsynligheden er voldsomt lille.

Værst for børn

Børn har en smallere øretrompet end voksne, og derfor vil de oftere opleve smerten.

Derudover har de heller ikke evnen til at udligne trykket i ørerne. Derfor anbefales det også, at børn er vågne under takeoff og landing, da de synker oftere, når de er vågne. Og det hjælper til at udligne trykket.

I galleriet over artiklen kan du finde øre-næse-hals-lægens bedste råd til børn og voksne.

Powered by Labrador CMS