Ung kvinde voldtaget i baggård

Den unge kvinde blev voldtaget natten til lørdag - mandag formiddag er en yngre mand anholdt i sagen.

Voldtægten skal angiveligt have fundet sted natten til lørdag. Arkivfoto.
Udgivet Opdateret

En 27-årig mand er mandag formiddag blevet anholdt og sigtet for voldtægt af en kvinde, der er først i 20’erne.

Det skriver folketidende.dk.

Voldtægten skete mellem klokken 02 og 03 natten til lørdag i en baggård ved Kulturforsyningen, der ligger i Voldgade i Nykøbing Falster, oplyser politikommissær Casper Andersen fra lokalpolitiet i Nykøbing Falster til folketidende.dk.

Ved middagstid lørdag fik politiet en anmeldelse i sagen, og derfor blev området ved Kulturforsyningen senere lørdag gennemsøgt af politifolk med hunde.

Politiets efterforskning har så ført til, at man mandag formiddag kunne anholde den 27-årige mand og sigte ham. Han er ligesom kvinden fra lokalområdet, skriver folketidende.dk.

Politiet vil dog meget gerne vil høre fra vidner, der kan have set eller hørt noget fra gården i Voldgade natten til lørdag mellem klokken 02 og 03. Politiet kan kontaktes på telefon 114

Powered by Labrador CMS