USA advarer mod København

De amerikanske myndigheder har udsendt en officiel skrivelse, der advarer mod ophold i København.

Udgivet Opdateret

Den amerikanske ambassade i Danmark har udsendt en varsel om, at man skal passe på, hvis man færdes i København.

Det sker som følge af, at der er blevet oprettet flere visitationszoner i den danske hovedstad i den seneste tid.

I forbindelse med advarslen har den amerikanske ambassade udsendt en række råd, som man bør følge som amerikaner i hovedstaden.

De amerikanske myndigheder anbefaler, at man skal holde øje med det danske politis hjemmeside, holde en lav profil og være opmærksom på ens omgivelser.

Men der følger også væsentlig mere alvorlige anbefalinger til amerikanere i landet. På den amerikanske ambassades hjemmeside fremgår det blandt andet, at man ikke skal forsøge at modsætte sig røveriforsøg, men også at man skal passe på, når man færdes udenfor om aftenen.

Overordnet set anbefaler de amerikanske myndigheder, at man generelt skal gennemgå ens personlige sikkerhedsplaner.

Visitationszonen dækker store dele af Nørrebro, mens borgere på Nørrebro, i Ishøj og Huntide alle anbefales at tage hensyn til den stigende mængde kriminalitet, der indbefatter våben.

Du kan læse hele skrivelsen fra den amerikanske ambassade her.

Powered by Labrador CMS