Vagt skudt ned: Politi frygter bombe i Oslo

Oslo 20150805. En bombelignende gjenstand er funnet på området til Universitetet i Oslo på Blindern onsdag morgen. Foto: Audun Braastad/Scanpix
Udgivet Opdateret

Bombeeksperter er i gang med at undersøge en bombelignende genstand, efter at en vagt er blevet skudt.

Norsk politi har afspærret et større område ved universitetet i Oslo, efter at man har fundet en bombelignende genstand natten til onsdag.

Fundet sættes i sammenhæng med en skudepisode tidligere på natten, da en vagt blev ramt i brystet.

Vagten er ikke alvorligt såret.

Bombeeksperter fra politiet er i gang med undersøgelser af genstanden, som blev fundet på universitetsområdet.

– Genstanden har et udseende, som ifølge dem, som fandt den, kunne se ud som en bombe. Den blev fundet på det sted, hvor der var en skudepisode i nat, siger operationsleder Vidar Pedersen til NTB.

Den vagt, som i nat blev ramt af skudt, havde en skudsikker vest på, og han er ikke alvorligt såret.

– Vagten blev skudt af to personer, som stak af fra stedet, oplyste politiet klokken 3.15 i nat.

/ritzau/NTB

Powered by Labrador CMS