Vanvittig politikontrol: 534 blitzet af fotovogn på bare fire timer

Næsten hver 10. kørte for stærkt.

Udgivet Opdateret

Midt- og Vestsjællands Politis fartkontroludstyr må være rødglødende efter en aktion med Automatisk TrafikKontrol søndag. Afdelingen fra Køge var nemlig et smut forbi Vestmotorvejen for at foretage hastighedsmåling.

Noget tyder på, at det var en rigtig god idé, for resultatet taler ganske enkelt sit helt tydelige sprog. På Twitter oplyser politikredsen, at i alt 6571 trafikanter politiets repræsentanter.

Opstillingen var tager lige før sammenfletningen ved Køge, hvor det højest tilladte at køre er 110 kilometer i timen. Men det havde ni personer endog rigtig svært ved at tyde. De fik nemlig et klip i deres kørekort – det skyldes typisk, at man er blandt de, der kører mest for hurtigt.

Det samlede resultat er da rystende nok i sig selv, for det blev i alt til 534 tryk på blitz-knappen, og med til historien hører altså, at ATK-vognen kun stod på stedet i knap fire timer. De mange lovbrydere kan nu forvente en fartbøde.

Politiet oplyser, at tophastighederne – og nej, det er ikke noget at være stolt af – endte på 170, 155 og 154 kilometer i timen.

Straffen for at køre for stærkt

Kører du over 30 % hurtigere, end du må, får du et klip i kørekortet. Du får en betinget frakendelse og skal op til ny teori- og køreprøve, hvis du

… kører mere end 60 % for stærkt eller 160 km/t eller derover i en almindelig personbil.

… kører mere end 40 % for stærkt i et større køretøj. Fx en bil med trailer, bil med campingvogn og lastbil.

… kører mere end 40 % for stærkt, hvor hastigheden er nedsat pga. vejarbejde.

Hvis du overskrider fartgrænsen med mere end 100 % (dog min. 100 km/t), får du frakendt kørekortet ubetinget i en periode. Dette gælder for alle køretøjer.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik.

FDM har tidligere samlet information om, hvilke biler, der oftest kører for stærkt. I galleriet over artiklen her kan du se de, der ligger over landsgennemsnittet, der er på 16 procent – forstået sådan at 16 procent af ejerne af et bestemt mærke har fået en bøde for hastighedsovertrædelse.

Powered by Labrador CMS